Når der er problemer i en virksomhed, hænger det ofte sammen med, at medarbejderne ikke forstår hinanden. Der er knuder på kommunikationslinjerne. Sjældent hænger problemerne sammen med den enkelte medarbejders kapacitet og kunnen. I nogle tilfælde kan det føre til stress hos dine kollegaer, hvis I ikke forstår hinanden. Stress er farligt for den enkelte og kan i nogle tilfælde føre til alvorlig sygdom. Det er også skadeligt for virksomheden, fordi energien, som medarbejderne bruger i deres daglige arbejde, bliver brugt forkert. De bruger deres energi til at komme uden om kommunikationsproblemerne i stedet for at få dem løst, så de ved i hvilken retning de skal. Hvis ikke alle i virksomheden ved, hvad målet er, og hvordan de når det, så er chancerne for, at virksomheden performer dårligt meget store.
Kommunikationsproblemer
Så hvorfor ikke få løst kommunikationsproblemerne? De kan nemlig løses. Det behøver ikke at tage mere end få timer. Det handler om, at medarbejderne skal respektere hinanden, så eventuelle knudepunkter i kommunikationslinjerne kan fjernes.
Kurser i teamudvikling
Derfor kan et teambuilding kursus være nyttigt. Teambuilding sigter nemlig på, at alle deltagere får forståelse for de evner og kapaciteter, som vi hver især besidder, men som ikke kommer til syne i det daglige arbejde. Den forståelse øger respekten og hjælper til bedre sammenhold.
Der findes mange forskellige teambuilding kurser. Det er muligt at finde skræddersyede kurser, som indeholder aktiviteter, der sigter på ét fokusområde. Fx kommunikation. Teambuilding kommunikation går ud på at lære at høre efter og spørge ind til det, som vi ikke forstår.
Sjov teambuilding – Highland Games
Så er der det, der kaldes for Highland Games – sjov teambuilding: https://www.highlandgames.dk/
Sådan et kursus vil ofte tage udgangspunkt i aktiviteter, hvor tydelige og klare instrukser udveksles mellem medarbejderne. Det kan fx være, at du skal bygge et objekt af klodser uden at have set objektet. Du skal følge de instrukser, som en kollega fortæller dig. Det kan være meget udfordrende at høre efter.
Ofte har vi nemlig en tendens til at sige, at ”ja, vi forstår”. Men i virkeligheden har vi ikke forstået. Det betyder, at vi så skal lære at spørge ind til det, vi ikke forstår. Det er der ikke noget galt i. Men det kan være meget svært at gøre, når man har travlt i det daglige arbejde. Tidspres og måske stress fører til, at vi springer over, hvor gærdet er lavest. Men det er roden til misforståelser. Det er værd at bruge tiden på at spørge ind til det, man ikke forstår. Det fjerner misforståelserne, og arbejdet bliver nemmere at udføre. Så simpelt er det.
Nu er det bare ikke sådan, at man lige beslutter at bare spørge løs. Det kan være en meget god idé at lære at gøre det i nogle rammer, som slet ikke ligner arbejdsdagens. Det er, fordi, når vi ikke er i arbejdsdagens ramme, så kan vi nemmere lægge vores ’rolle’ fra os, og det betyder ofte, at vi tør gøre ting, som vi ikke ville gøre, når vi er iført vores arbejdsrolle. Samtidigt viser vi også kollegaerne, at vi er mere end den rolle, vi har i det daglige arbejde. Det er der respekt for.