Hvis du spiller fodbold i din fritid, så ved du hvor vigtigt det er, at hele holdet spiller sammen. Meget af den ugentlige træning, som du går til, handler sådan set ikke om, at I skal styrketræne eller lære at falde uden at komme til skade. Nej den handler om, at I skal udvikle et team samarbejde, der fungerer. Og ja, hvad går det ud på? Det går ud på, at når du sender bolden videre, så rammer du et punkt, hvor du ved at din holdkammerat opholder sig. Du skal ikke til at kigge efter ham på banen. Du ved, at han er der. Det betyder, at du kan koncentrere dig om sparket. Ikke om, at du skal finde ud af, hvor dine medspillere er.
Tillid og færdigheder
Kort sagt: Team samarbejde handler om at opbygge tillid og – kun nogle enkelte gange – særlige færdigheder.
Det er det samme, der sker på arbejdspladsen, ikke? Her kalder I team samarbejdet, som I har udviklet over ret lang tid for ’gode arbejdsrelationer’! Du ved, at du kan stole på din kollega, når han eller hun siger, at den del af opgaven, I arbejder med, tager han sig af. Du ved også, at han leverer til tiden, så du kan komme videre med din del. Det er et godt team – eller et godt hold – som du er medlem af. Og du er glad for, at dine kollegaer ser det på samme måde. Det har da også taget ret lang tid at få etableret så godt et team samarbejde. Faktisk næsten lige så lang tid, som du har spillet med på seniorholdet i fodbold.
Teamudvikling tager tid og indsats
Jo, teamudvikling – se her er tidskrævende. Men det er værd at bruge tiden på det. Det viser sig nemlig, at hold, der har fået lov til at lære hinanden at kende godt – og som via teamudviklingen dermed har udviklet en fælles forståelse for opgaverne – bliver meget mere effektive. Der sker nemlig det samme – som på fodboldholdet: Individuelle ambitioner bliver lagt til side og det er klubben, der skal have æren. På samme måde i virksomheden: Ingen af dine kollegaer jager sin egen karriere. De tænker, at det er virksomheden, der skal have succes. Derfor er teamudvikling tidskrævende: Det er ikke nemt at få folk til at lægge sine individuelle ambitioner til side til fordel for et fælles projekt. Og mere tidskrævende og indsatskrævende end for eksempel den mere generelle team building som beskrevet her.
En forudsætning for succes
Men når det lykkes, så er holdet, klubben eller virksomheden sikker på succes. Der sker jo det, at når team samarbejdet er godt, så rygtes det. Og det er ikke kun en god erfaring for hele teamets medlemmer, det er også godt for virksomheden, da konkurrenceevnen styrkes via god omtale.
Det er derfor slet ikke en dum idé at investere i teamudvikling. Og nej, det er heller ikke en dum idé at betale for teamets medlemmers kontingenter i deres lokale fodboldklub. Selv om teamudvikling på arbejdspladsen intet har med fodbold at gøre, så kan en fritidsaktivitet (fodbold) være med til at styrke og fremelske forståelsen for, hvad et godt team i virkeligheden er, og hvad det skal bestå af, inden det kan kaldes for ’godt’.