Menu Luk

Hvordan måles afstand?

Om ikke så længe, så skal jeg til fødselsdagsmiddag hos min bror. Han er noget ældre, end jeg er. Han er veletableret og bor sammen med sin familie i et rigtigt, lækkert hus. Han og hans hustru har boet der lige, siden de var færdiguddannet fra universitetet, og fik gode jobs. De har alt. Og de har overskud. De har et godt liv. De er glade for hinanden. De har store børn. De er, slet ikke som jeg er: Jeg er et rodehoved – både bogstaveligt talt og i overført forstand. Jeg har ikke styr på noget som helst.

Styr på alt

Hjemme hos dem, er der styr på alt. Økonomien, karrieren, børnenes fremtid osv. Det er – efter min mening – lidt kedeligt at iagttage. Men det er deres liv. Og selv om jeg måske lyder, som om jeg er meget negativ overfor min brors måde at leve på, så er jeg faktisk glad for ham. Han har en god humor. Han er en god kammerat. Og han hjælper mig altid, når jeg har brug for hjælp. Derfor skal jeg også huske at opføre mig pænt, når jeg skal til hans fødselsdagsfest. Og jeg skal huske at købe en fornuftig gave til ham. Og jeg vil virkeligt gerne give ham noget, som jeg ved, han vil sætte pris på. Men det skal også være noget specielt. Noget fra mig til ham. Ikke noget, som alle i hans familie kan – eller vil – bruge. Og hvad skal det være?

Nyt værktøj?

Ja, det er lidt af et problem. Jeg har tænkt på at give ham sådan et gin-kit. Han kan godt lide at eksperimentere med den slags, og han kan godt lide at være med på moden. For nogle år siden var det noget med whisky. Og før da var det noget med øl. I år synes jeg, at jeg kan se, at det stadigvæk er gin, der er in. Men det vil være lidt for forudsigeligt, hvis jeg giver ham et gin-kit. Og jeg vil gerne overraske ham. Så gin-kittet er ikke den rigtige gave fra mig til ham.

Jeg har overvejet, måske at give ham et stykke værktøj fra https://www.dorchdanola.dk/. Han er jo ret god til, alle de, der gør det selv projekter, som han sætter i gang. Men har alt, hvad en mand kan ønske sig inden for den genre. Der er orden i hans værksted nede i kælderen, og jeg har da også set, at han både har en slibemaskine og adskillige boremaskiner. Og sandt at sige, så ved jeg ikke, hvad en gør-det-selv mand har brug for udover de maskiner, han allerede har.

Digital afstandsmåler

Men i går da jeg var inde på et site, der sælger alt muligt værktøj, så jeg, at man kan få en elektronisk afstandsmåler. Og sådan én har han ikke. Så det er muligvis sådan en, han skal have. Jeg er helt sikker på, at han vil nyde at kunne måle afstanden imellem de to æbletræer, han har i sin have – sådan helt præcist. Eller han vil kunne måle afstanden fra et af æbletræerne til skellet. Det er en perfekt gave til manden, der har alt. Sådan en skal det være.

Andre artikler