Mennesker, der ikke sover godt, er farlige mennesker. De ved det måske ikke selv, men det er de altså. For det første er de ikke velfungerende på deres job. Det betyder, at de laver fejl. Og det kan være katastrofalt for en virksomhed. For det andet kan de ikke altid overskue, hvad der sker omkring dem. De kan derfor blive årsag til uheld og ulykker, som volder skade på andre mennesker – uden at de vil det. De skal derfor have gjort noget ved deres søvnproblemer. De skal måske i en eller anden form for terapi.
Årsager til søvnløshed
Søvnproblemer kan skyldes mange ting: Det fysiske helbred kan være årsagen: Måske har de smerter. Psykiske problemer kan også være årsag ti,l at de ikke sover godt. Måske har de været ude for en traumatisk oplevelse, som bevirker, at de simpelthen ikke tør sove.
Men vores almindelige hverdag kan faktisk også skabe søvnproblemer: Hvor mange af os nyder ikke en stille stund om aftenen – med en god kop kaffe? Kaffe – og faktisk også te – er bare ikke så godt at drikke lige inden, vi skal i seng. Koffein bliver nemlig i kroppen i meget lang tid. Og selvom vi er trætte og mener, at vi sagtens kan sove, så sker der ofte det, at koffeinens virkninger sætter ind efter lidt tid.
Det betyder, at vi vågner efter få timers søvn – og bare ikke kan falde i søvn igen. Vi ligger så der i sengen og vrider og vender os. Vi står måske op, sætter os ind i stuen og ser en film. Det er ikke et godt mønster at falde ind i. Vi afbryder nemlig den hvile, som kroppen og hjernen har brug for. Vi skal derfor have ændret på det mønster. Og det kan kun en god søvncoach hjælpe os med. Og ja, det kan være svært at ændre på hverdagens vaner. Men det kan være livsnødvendigt.