Hvis det sker for dig, at du kommer til at svede helt vildt, lige inden du skal holde et oplæg for dine kollegaer, så kan det godt tænkes, at du har præstationsangst. Du føler dig presset og har måske endnu ikke helt fattet, at du er ret god til at holde oplæg. Det skal du gøre noget ved. Og måden, du gør det på, er, at du henvender dig hos en professionel psykoterapeut eller psykolog, som kan hjælpe dig med at komme af med din angst. Den vil nemlig kunne gå hen og være destruerende for din karriere og dermed dit liv.
Bortforklaringer
Ok, måske var der bare ekstremt varmt i lokalet, hvor du skulle holde oplægget – og det var så grunden til at du svedte. Godtaget. Du lider ikke af præstationsangst. Men har du tænkt over, at du måske har en angstlidelse alligevel? Det kan jo godt være, at den ekstreme varme bevirkede, at du følte det som om, du havde feber? Er der et spor af sygdomsangst? Du kan ikke vide det. Måske skulle du tage en angst test? De findes nemlig. De kan tages online. Men de kan også tages hos en terapeut. Og nej, der er ikke tale om, at du skal kunne svare med helt præcise svar på en masse spørgsmål. Der er tale om, at du skal svare helt ærligt, så din behandler kan afdække, om du lider af den ene eller anden form for angst. Han eller hun vil nemlig derefter meget hurtigt kunne lave en plan for behandlingen af den form for angst, du lider af.
Terapi mod agorafobi
Det kan tænkes, at du måske vil have bedst af at komme i gruppeterapi. Det kan også tænkes, at privat samtaleterapi vil være det bedste for dig – i det mindste til at begynde med. Måske skal din angst behandling også suppleres med konkrete øvelser. Fx åndedrætsteknikker – eller ’tvungne’ gåture hen over fodboldbanen hver morgen, så du kan komme af med din agorafobi.
Angst er ikke en unormal lidelse. Men det er en lidelse, og vi skal gøre noget ved den. Hvis vi ikke gør noget ved angsten, så kan den ødelægge vores liv: Vi kan blive deprimerede. Vi kan blive fysisk syge. Og vi gør bestemt ikke livet nemmere for de mennesker, vi deler vores liv med. Så, hvis du er et ansvarligt menneske, så skal du sørge for at tale med en terapeut om din angst.
Angst i lang tid
Måske har du i virkeligheden godt vidst i meget lang tid, at du er angst, men du har ligesom undskyldt overfor dig selv, at du får de der tvangstanker og mærkelige fysiske oplevelser med, at du har stress? Vi har jo nemt ved at sige, at vi har stress. Det er sværere at sige, at vi er bange. Måske har du virkeligt også haft stress. Der er bare det, at stress også kan udvikle angst. Og sker det, ja så er der noget rivende galt i dit liv, som du skal have rettet op på. Det behøver ikke at være et langvarigt behandlingsforløb, du skal ind i.