Min mand har været ved at kigge på vores økonomi. Det er noget, han gør sådan en gang hver tredje måned. Han kan godt lide at have overblik over den. Han fortæller mig naturligvis, hvis vi skal spare op, eller hvis vi har penge nok til at spendere vildt med. Tænker tit over, hvad det koster at bygge nyt sommerhus. I dag er han i godt humør. Så det tyder på, at det går godt med firmaet. Han har sagt, at han gerne vil tale med mig om det, når børnene er lagt i seng. Jeg tænker sådan set ikke så meget på det. Har travlt med at få ungerne til at børste tænder og komme i nattøjet. De skal sove nu. Og jeg skal have fri efter en lang arbejdsdag og alle de hjemlige pligter, som ingen lægger mærke til, bliver udført.
Det med Spanien
Jeg sætter mig ind til min mand i stuen. Han læser. Kigger op og smiler. Og spørger mig, om jeg har lyst til, at vi gør noget ved det lille sommerhus, vi købte for nogle år siden nede i den der lille flække nede i Sydspanien. Ja, for 4 år siden købte vi en gammel vingård dernede. Ikke sådan et stort slot. Bare et stykke land med nogle vinranker og et lille hus. Det ligger smukt. Oppe på bjerget og med udsigt ned til kysten. Det var sådan et impulskøb, kan man sige. Sådan et af de køb, man kommer til at gøre, bare fordi man kan. Huset er meget forfaldent, og der skal gøres meget ved det, inden vi faktisk vil kunne bruge det som sommerhus dernede. Vi har også ofte talt om, at vi måske godt kunne finde på at flytte derned, når vi bliver pensionister.
Hvad koster det at bygge sommerhus?
Min mands spørgsmål fortæller mig, at vores økonomi har det godt. Jeg tænker lidt, inden jeg svarer. Måske vil det klogeste være, at vi river det gamle hus ned, og bygger et nyt hus. Men hvor finder man priser på et nyt sommerhus i Sydspanien henne? Hvad vil det koste os? Hvad med sådan noget som tilladelser og elektricitet og vand? Jeg ved, at der er en brønd. Men kan man drikke vandet fra den?
Vi taler om det. Jeg forklarer min mand, hvad jeg tænker. Kunne sådan set godt se det for mig, at vi bygger et nyt sommerhus på grunden. Sådan et lille et som så bare skal være ren luksus og nemt for os at holde. Han taler om at beholde udtrykket, det gamle hus har udvendigt, og så bare indrette det lækkert.
Vi arbejder på sagen
Vi bliver ikke enige. Men vi bliver enige om, at vi skal finde priser på alt, hvad der skal være på grunden, inden vi begynder at lede efter arkitekter, sagførere og revisorer i Spanien. Vi skal finde priser på nye sommerhuse. Vi skal finde ud af, hvor store honorarerne til advokater og arkitekter er i Spanien. Og ja, vi skal da også lige sætte os ind i lovgivningen dernede. Det kan jo godt være, at der er nogle særlige regler for området. Måske er det fredet. Måske må man gerne bygge, som man vil. Det bliver et stort projekt.